Fendere og fortøjning: størrelse, antal og liner til din båd

Er fenderne for små eller linerne for tynde, korte eller stive, får du ridser i gelcoaten, ryk i klamperne og en urolig nat, når det blæser op. Tabellerne nedenfor går efter bådlængde og den plads, du ligger ved, og beregneren længere nede på siden giver dig tallene for din egen båd.

Hvor store fendere skal jeg have til min båd?

Fenderens diameter skal som tommelfingerregel være cirka 2 cm pr. meter båd. En båd på 9 meter skal altså have fendere på omkring 18 cm i diameter. Vælg en størrelse større, hvis du er i tvivl, hvis båden er tung for sin længde, eller hvis du tit ligger i havne med uro og bølger. En fender, der er lidt for stor, beskytter bedre end en, der bliver klemt flad. Engelsksprogede kilder bruger ofte 1 tomme (2,5 cm) diameter pr. 4–5 fod (1,2–1,5 m) båd, og det giver omtrent det samme.

Længden betyder også noget. Har båden højt fribord, fx en motorbåd eller en motorsejler, skal fenderen være lang nok til at dække skroget, også når båden ruller, eller vandstanden ændrer sig.

Tabellen er en tommelfingerregel for en gennemsnitlig båd. Følg producentens tabel for fendere og liner, og gå en størrelse op, hvis båden er tung. Linen skal også passe til klamper og klydser, for en line, der er for tyk til klampen, kan ikke gøres ordentligt fast. Fendere, fenderliner og overtræk finder du under fendere og beskyttelse.

Hvor mange fendere skal båden have?

Hav mindst tre fendere på den side, der vender mod kajen eller nabobåden: én ud for skrogets bredeste sted og én mod hver ende. Er båden over cirka 10 meter, er fire eller flere på hver side en god idé.

Du skal bruge flere fendere i sluser, hvor båden kan blive presset mod en ru væg, når I ligger flere både uden på hinanden, og i en smal pæleboks, hvor båden kan slå mod pælene eller naboen. Derfor har mange fendere nok om bord til at dække begge sider på én gang.

Cylinderfender, kuglefender eller fenderbræt?

Cylinderfenderen er det almindelige valg til bådens sider. Kuglefendere bruges ved stævn og hæk, og fenderbrættet bruges, hvor almindelige fendere ruller væk, fx mod pæle.

Et fenderovertræk af stof forhindrer, at snavs og salt på fenderen sliber mod gelcoaten. Har du allerede mærker på skroget, så se guiden rengøring og polering af båden.

Hvor skal fenderne hænge i pæleboks, ved flydebro og ved kaj?

Fenderen skal hænge der, hvor båden rammer. Det afhænger af, hvilken plads du ligger ved.

Ligger du uden på en anden båd, så før dine egne fortøjninger i land, så den inderste båd ikke skal holde dig alene, når det blæser.

Hvordan hænger man fendere rigtigt op?

1. Gør fenderlinen fast i fodlisten eller ved foden af et scepter, ikke midt på søgelænderet. Wiren kan blive bøjet, og fenderen glider hen ad den.
2. Brug et dobbelt halvstik, og lås det med et ekstra halvstik, eller afslut med en slipløkke, så du kan løse det med ét træk. Et dobbelt halvstik alene kan arbejde sig løst, når fenderen hopper.
3. Justér højden, når båden ligger stille, og tjek igen, hvis vandstanden ændrer sig, eller en ny båd lægger sig ved siden af.
4. Tag fenderne ind, når du er kommet fri af havnen, så de ikke slår mod skroget under sejlads.

Hvilken fortøjningsline skal jeg vælge: polyester eller polyamid?

Begge dele kan bruges. Polyamid (nylon) strækker sig og tager de værste ryk, mens polyester strækker sig mindre, holder formen og tåler sol og slid godt. Polyester fungerer fint sammen med en ruckdæmper, der tager rykkene.

• Polyamid: elastisk og dæmper ryk. Bliver lidt stivere med årene og er svagere, når den er våd.
• Polyester: strækker sig kun lidt, tåler sol og slid og holder sig smidig.
• Polypropylen: flyder, men er svagere og tåler sol dårligt. Den egner sig ikke til faste fortøjninger.

Tommelfingerregler for længden: For- og agterfortøjning cirka én bådlængde, springe cirka halvanden bådlængde, og mindst én ekstra lang line på gerne to bådlængder til sluser, slæb og havne, hvor pullerterne står langt væk. Fortøjningsliner og ruckdæmpere finder du under ankring og fortøjning.

Hvad gør en ruckdæmper, og hvordan undgår jeg slid på linerne?

En ruckdæmper af gummi eller en fjeder af rustfrit stål tager rykket, før det når klampen. Det skåner klamper, beslag og liner og giver mere ro om bord i bølger og vindstød. Vælg en model, hvor linen stadig holder båden, hvis dæmperen går i stykker.

Slid opstår, hvor linen går gennem en klyds, over en kajkant eller rundt om en pæl. Sæt et stykke slange eller et slidovertræk de steder, og skift linen, når den er flosset eller er blevet hård og blank. Du forlænger levetiden ved at vende linen ende for ende og skylle den i ferskvand en gang imellem. Klamper og klydser finder du under rig- og dæksbeslag.

Hvordan fortøjer jeg i pæleboks, ved kaj og ved bøje?

I mange danske lystbådehavne ligger du i en pæleboks med to pæle i den ene ende og en bro i den anden. Langs kaj og flydebro bruger du for- og agterfortøjning og to springe, og ved en bøje fortøjer du fra stævnen. Havnens ordensreglement kræver typisk, at linerne passer til bådens størrelse, og at du kun fortøjer til pullerter, ringe og kroge.

Pæleboks. Gør to fortøjninger klar med en stor løkke (et pælestik) i enden, før du sejler ind. Læg løkkerne over pælene, når du passerer dem, og tag pælen i luv først. Gør stævnen eller agterenden fast til broen, og stram fortøjningerne til pælene, så båden ligger midt i boksen og ikke kan nå broen.

Kaj eller flydebro. Springene holder båden på plads i længderetningen. Ved en fast kaj skal linerne have lidt slæk, så båden kan følge vandstanden, der i danske farvande kan ændre sig meget, når det blæser kraftigt.

Bøje. Fang bøjens ring med bådshagen, og før en line fra klampen gennem ringen og tilbage til klampen, så du kan kaste los fra båden. Bliver du liggende natten over, så bind en line direkte i ringen med et pælestik eller en rundtørn med to halvstik, for en line, der løber løst gennem ringen, slides hurtigt over. Mange bøjer er private, så spørg havnefogeden, hvis du er i tvivl. Skal du ligge for anker i stedet, så læs guiden hvilket anker du skal vælge.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor store fendere skal en båd på 8 meter have?

Med tommelfingerreglen på 2 cm pr. meter skal en båd på 8 meter have fendere på omkring 16 cm i diameter og mindst tre på hver side. Er båden tung, eller ligger du tit uroligt, så gå op til 18–20 cm. Linerne skal være 10–12 mm. Følg producentens tabel, og brug beregneren på siden.

Hvad betyder det grønne og det røde skilt ved pladsen?

I mange danske havne viser et grønt skilt, at en fast plads er ledig for gæster, og et rødt, at den er optaget. Ejeren vender skiltet, når båden er væk i længere tid. Reglerne varierer fra havn til havn, også for hvor længe du må blive, så læs havnens ordensreglement, og meld din ankomst til havnefogeden.

Skal fendere hænge lodret eller vandret?

Lodret er det normale, fordi fenderen så dækker skroget, selv om båden ruller. Vandret giver mening mod en lav flydebro eller en pæl, hvor båden ellers ruller fenderen væk. Det kræver en fender med øje i begge ender og en line i hver ende, så den ikke kan vende sig.

Hvor tit skal fortøjningslinerne skiftes?

Der er ikke et fast interval. Skift linerne, når de er flossede, hårde eller blegede af solen, eller når de er slidt tynde ved klydsen. Tjek dem hvert forår og efter en storm. Du kan forlænge levetiden ved at vende linen ende for ende, så sliddet flytter sig.

Hvordan gør jeg linen fast på en klampe?

Læg først en rundtørn om klampens fod, så et par ottetaller over hornene, og afslut med et halvstik, der låser. Så holder linen, og du kan stadig løse den, selv om den står stramt. Flere ottetaller end nødvendigt gør den bare sværere at få løs.

Har du spørgsmål?

Er du i tvivl om størrelsen på fendere eller liner til din båd, så skriv til os via kontaktsiden med bådens længde og vægt, så hjælper vi dig. Mangler du bådshage eller andet til dækket, kan du se vores dæksudstyr.