Kort fortalt: Klæd dig i tre lag: et inderlag, der leder sveden væk, et mellemlag, der holder på varmen, og en vandtæt skal yderst. Vælg yderlaget efter, hvor længe og i hvilket vejr du sejler.
- Brug merinould eller syntetisk materiale inderst og fleece eller uld i midten. Undgå bomuld, der holder på fugten og køler dig ned.
- Kystjakke til dagture, offshorejakke til lange ture og hårdt vejr, spraytop til jolle og kajak.
- Hav altid et ekstra lag og et sæt tørt tøj med, og lad den oppustelige redningsvest sidde uden på jakken.
En sejltur bliver typisk kold, fordi du bliver fugtig af sved indefra og af regn og sprøjt udefra. Tøj i lag klarer begge dele, fordi hvert lag har sin opgave, og fordi du kan tage et lag af eller på, når vejret skifter. Søsportens Sikkerhedsråd anbefaler samme tre-lags-princip til sejlads i danske farvande, hvor vandet er koldt det meste af sæsonen. Alle tre lag finder du under sejlertøj.
Hvad er lag på lag-princippet?
Lag på lag betyder, at du klæder dig i tre lag med hver sin funktion i stedet for én tyk jakke. Det holder dig tørrere, og du kan regulere varmen undervejs.
| Lag | Opgave | Typisk materiale |
|---|---|---|
| Inderlag (base layer) | Leder sved væk fra huden | Merinould eller syntetisk, fx polyester |
| Mellemlag (mid layer) | Holder på varmen | Fleece, uld eller en jakke eller vest med syntetisk fyld |
| Yderlag (skal) | Holder vind, regn og sprøjt ude og lader fugt slippe ud | Vandtæt, åndbart stof med tapede sømme |
Inderlaget skal sidde tæt, så det kan lede fugten væk. Mellemlaget skal sidde behageligt uden at stramme, og yderlaget skal rumme lagene uden at begrænse armene. Bliver det koldere, så tilføj et ekstra mellemlag frem for et tykkere inderlag.
Hvad skal du have på efter årstiden?
Brug tabellen som tommelfingerregel for sejlads i danske farvande. Juster efter vind, regn og hvor meget du bevæger dig, og tag altid et lag mere med, end du tror, du får brug for.
| Sæson | Inder- og mellemlag | Yderlag og tilbehør |
|---|---|---|
| April, maj og oktober | Langt inderlag og en tyk fleece | Sejlerjakke og -bukser, hue, handsker og støvler |
| Juni til august | T-shirt af merino eller syntetisk, en tynd fleece i tasken | Let kystjakke, kasket og solbriller |
| September | Langt inderlag og en let fleece | Sejlerjakke og -bukser, hue til aftenen |
| Nattesejlads og vinter | To mellemlag eller en isoleret jakke | Offshorejakke og -bukser, hue, halsedisse og varme handsker |
Vælg også sokker af uld eller syntetisk materiale. Se vores inderlag (base layer) og mellemlag (mid layer).
Merino eller syntetisk, og hvorfor ikke bomuld?
Både merinould og syntetiske materialer fungerer inderst. Bomuld suger vand, holder på det og køler dig ned, når du sidder stille i vinden.
- Merinould varmer, også når den er fugtig, er blød mod huden og lugter ikke så hurtigt. Den tørrer langsommere og er mere sart end syntetisk.
- Syntetisk tørrer hurtigt, er slidstærkt og nemt at vaske, men kan begynde at lugte efter en lang dag.
- Fleece er varmt i forhold til vægten og tørrer hurtigt, men vinden går lige igennem, så det skal have en skal udenpå.
- Dun mister meget af isoleringsevnen, når det bliver vådt. Om bord er syntetisk fyld derfor ofte et mere sikkert valg.
Kystjakke, offshorejakke eller spraytop?
En kystjakke er nok til dagture på fjorden og langs kysten. Til lange ture, nattesejlads og hårdt vejr skal du bruge en offshorejakke, og til jolle og kajak en spraytop.
| Type | Til | Kendetegn |
|---|---|---|
| Kystjakke | Dagture, fjord og kystnær sejlads | Let, vandtæt og åndbar, med hætte og justerbare ærmer |
| Offshorejakke | Lange ture, nattesejlads, koldt og hårdt vejr | Høj krave, hætte med skygge, indvendige manchetter, kraftigere stof og refleks |
| Spraytop | Jolle, kajak og korte ture i varmt vejr | Trækkes over hovedet, tætte lukninger ved hals og håndled |
Til jakken hører sejlerbukser. Bukser med høj talje eller seler holder vandet ude, når du sidder på en våd sædeflade, og forstærkning på knæ og sæde forlænger levetiden. Du finder jakker fra bl.a. Helly Hansen og Gill under sejlerjakker og spraytops og bukser under sejlerbukser og sejlershorts.
Hvorfor fryser du mere i en motorbåd?
Fordi fartvinden lægger sig oven i den vind, der blæser. Sejler du 20 knob i stille vejr, svarer fartvinden til cirka 10 m/s, og det er frisk vind. Sejler du mod vinden, kommer vindens egen styrke oveni. Derfor har du brug for en vindtæt skal, hue og handsker i en åben motorbåd, også på en solskinsdag, hvor du ville klare dig i en fleece i havnen.
Hvad betyder vandsøjle og åndbarhed?
Vandsøjlen fortæller, hvor vandtæt stoffet er, og åndbarheden, hvor godt fugt fra din krop kan slippe ud. Du har brug for begge dele, for en jakke, der er helt tæt, men ikke ånder, bliver våd indvendig af sved.
- Vandsøjle angives i millimeter. Et højere tal betyder, at stoffet tåler mere tryk, fx når du knæler på et vådt dæk, eller en bølge rammer dig.
- Åndbarhed angives i gram vanddamp pr. kvadratmeter pr. døgn, hvor højere er bedre, eller som en RET-værdi, hvor lavere er bedre.
Sammenlign helst modeller fra samme producent, fordi der ikke altid måles på samme måde. Se også efter tapede sømme og vandtætte eller afdækkede lynlåse. Er du fugtig indeni efter en hård dag, er jakken ikke nødvendigvis utæt. Når du sveder meget, eller luften er fugtig, sætter fugten sig som kondens på indersiden, og her gør et godt inderlag en stor forskel.
Hvordan skal sejlertøjet passe med redningsvest?
Sejlertøjet skal rumme dine lag og stadig give dig fuld bevægelsesfrihed, og den oppustelige redningsvest skal sidde uden på jakken, så den kan folde sig ud.
- Prøv jakken med det mellemlag, du plejer at bruge, og med redningsvesten udenpå.
- Løft armene over hovedet, gå ned på knæ, og drej overkroppen. Jakken må ikke trække op i taljen, og ærmerne skal stadig dække håndleddene.
- Luk hætten, og drej hovedet. Hætten skal følge med uden at skygge for synet.
- Stram vestens remme og skridtrem over det tykke tøj, og stram dem igen, hvis du tager et lag af. En løs vest kan glide op over hovedet i vandet.
Læs mere i guiden hvilken redningsvest du skal vælge.
Hvilke sejlerstøvler og handsker skal jeg vælge?
Vælg støvler med skridsikre såler, der ikke smitter af på dækket, og handsker, der giver greb om våde liner. Fødder og hænder er det første, der bliver kolde.
- Gummistøvler er vandtætte og nemme at skylle. Læderstøvler med vandtæt membran er varmere og mere behagelige at gå i hele dagen.
- Bukserne uden på støvlerne får vandet til at løbe udenom og ikke ned i støvlen.
- Sejlerhandsker med korte fingre giver greb og følelse. Helfingrede handsker eller neopren er til koldt vejr, og alle handsker beskytter mod brandsår fra en line, der løber ud.
Støvler, sejlersko og handsker finder du under fodtøj og handsker.
Hvordan vasker og imprægnerer jeg sejlertøj?
Vask efter vaskeanvisningen i tøjet, brug aldrig skyllemiddel, og imprægnér, når vandet ikke længere preller af som perler.
- Skyl jakke og bukser i ferskvand efter en tur i saltvand, og lad dem tørre, før de hænges væk. Salt trækker fugt og slider på stof og lynlåse.
- Vask med et mildt vaskemiddel, gerne et til funktionstøj. Skyllemiddel kan nedsætte både åndbarheden og den vandafvisende effekt.
- Skyl grundigt, så der ikke sidder sæbe tilbage.
- Imprægnér med et middel til vandtæt, åndbart tøj. Nogle midler skal aktiveres med varme, fx i tørretumbler ved lav temperatur, men kun hvis vaskeanvisningen tillader det.
- Hæng tøjet til tørre væk fra direkte varme, og opbevar det tørt og hængende.
Merinould vaskes på uldprogram ved lav temperatur og tørres liggende. Mørke, våde pletter på yderstoffet betyder, at jakken ånder dårligere og føles koldere, og at det er tid til at vaske og imprægnere.
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan finder jeg den rigtige størrelse i sejlertøj?
Mål bryst, talje, hofte og skridtlængde med et blødt målebånd over tyndt undertøj, og sammenlign med størrelsestabellen på produktsiden, for størrelserne varierer fra mærke til mærke. Prøv derefter jakken med dit mellemlag, og løft armene over hovedet. Trækker den op i taljen eller strammer over ryggen, så tag en størrelse større.
Er en almindelig regnjakke god nok til at sejle i?
Til en kort tur i godt vejr, ja. En sejlerjakke er bygget til sprøjt, saltvand og vind, med høj krave, en hætte, der kan strammes, manchetter, der lukker tæt, og stof, der tåler slid fra dæk og liner. Den har også plads til en redningsvest udenpå og ofte refleks på skuldre og hætte.
Holder sejlertøjet mig varm, hvis jeg falder i vandet?
Kun kortvarigt. Koldt vand trækker varmen ud af kroppen meget hurtigere end luft, og det er redningsvesten, der holder dig oppe. Søsportens Sikkerhedsråd råder dig til at ligge stille med armene ind til kroppen og benene trukket op og til at blive ved båden i stedet for at svømme i land, medmindre der er meget kort derind.
Hvad skal jeg have med i tasken til en dagtur?
Et ekstra mellemlag, hue og handsker, også om sommeren, og et sæt tørt tøj i en vandtæt pose. Vejret og temperaturen på vandet kan skifte meget i løbet af en dag, og et sæt tørt tøj er også det første, du får brug for, hvis nogen falder i vandet.
Hvor tit skal sejlertøj imprægneres?
Når vandet ikke længere preller af som perler. Det afhænger af, hvor meget tøjet bruges og vaskes. Test det ved at dryppe lidt vand på skuldre og ærmer, hvor tøjet slides. Vask altid tøjet først, for imprægnering virker dårligt på snavset stof, og følg vaskeanvisningen i tøjet.
Har du spørgsmål?
Er du i tvivl om jakke, lag eller størrelse, så skriv til os via kontaktsiden med dine mål, og hvordan du sejler, så hjælper vi dig. Før sæsonen kan du bruge vores tjekliste til sikkerhedsudstyr i båden.
