Sikkerhedsudstyr i båden: tjekliste og lovkrav før sæsonen

Det meste sikkerhedsudstyr ligger ubrugt hele sæsonen og skal virke den ene gang, det gælder. Tjeklisten passer til almindelige fritidsbåde i danske farvande. Den skelner mellem lovkrav og anbefalinger, så du ved, hvad der er hvad. Kravene afhænger af båd og brug, så tjek de gældende regler for din båd hos Søfartsstyrelsen.

Hvilket sikkerhedsudstyr er lovpligtigt i en fritidsbåd?

For en almindelig fritidsbåd er de tydeligste krav en vest til alle om bord, lanterner og et lydsignal. Det kommer fra to regelsæt:

• Redningsveste: Søfartsstyrelsens bekendtgørelse om redningsveste i mindre fartøjer (nr. 766 af 20. juni 2024) kræver, at der er en CE- eller rat-mærket redningsvest eller svømmevest i korrekt størrelse til hver person, når båden ikke ligger fortøjet i havn. Føreren har ansvaret.
• Lys og lyd: Søvejsreglerne kræver lanterner fra solnedgang til solopgang og i nedsat sigtbarhed, og at også små både kan give et tydeligt lydsignal.

Har du en VHF-radio, skal du have et radiocertifikat for at bruge den. Speedbåde, vandscootere, udlejningsbåde og både over 15 m har særlige regler, som Søfartsstyrelsen beskriver.

Tjekliste: hvilket sikkerhedsudstyr skal være i båden?

Gå tabellen igennem punkt for punkt. Kolonnen i midten viser, om det er et krav eller et råd.

Brandslukkere, brandtæpper og andet udstyr fra listen finder du under sikkerhed om bord og veste under redningsveste. Har du oppustelige veste, så brug guiden eftersyn af oppustelig redningsvest, før de kommer om bord.

Hvad skal der være i en jolle eller en lille motorbåd?

Søsportens Sikkerhedsråd anbefaler, at en jolle har årer, kompas, lydsignal, vandtæt lygte, anker med line og et øsekar eller en pumpe. Hertil kommer to røde håndblus og to orange røgsignaler, en førstehjælpskasse, VHF eller mobil og en vandtæt beholder til nødsignaler og førstehjælp.

Har motoren en nødstopsnor, så brug den hver gang, og tjek, at den faktisk stopper motoren. Falder føreren over bord, sejler båden ellers videre uden nogen ved roret. I en åben jolle er koldt vand en alvorlig fare tidligt på sæsonen, så tag vesten på, også på korte ture.

Mand over bord: hvordan får du en person op af vandet?

Det svære er ofte at få personen op i båden igen. En voksen i vådt tøj er tung, og koldt vand tager hurtigt kræfterne. Søsportens Sikkerhedsråd skriver, at en god badestige oftest er den vigtigste investering, og at den helst skal nå mindst 50 cm ned i vandet, når den er slået ud.

• Redningskransen med kasteline skal sidde, så den kan tages fri med én hånd og kastes med det samme.
• En kasteline i pose fylder lidt og er let at kaste præcist.
• Badestigen skal kunne klappes ned af en person i vandet. Kan den ikke det, så montér en strop, der kan nås fra vandet.
• MOB-knappen på plotteren eller GPS'en gemmer positionen med ét tryk.

Øv mand over bord med besætningen før sæsonen: hvem råber, hvem holder øje med personen, hvem styrer, og hvordan I får personen op. Udstyret finder du under sikkerhed og redningsudstyr.

Brandslukker og brandtæppe: hvad skal du tjekke?

Tjek, at slukkeren er klar, og at du kan nå den. På en slukker med manometer skal viseren stå i det grønne felt, og plomben skal være hel. Slukkeren skal sidde i et beslag tæt ved en udgang, så du ikke skal forbi ilden for at hente den. Følg producentens anvisning om eftersyn og levetid.

Brandtæppet hører hjemme ved kabyssen, hvor det kan trækkes ud med én hånd. Har du gas om bord, så tjek slanger, samlinger og en eventuel gasalarm. Sover du om bord med komfur eller varmeapparat, er en kuliltealarm en god idé.

Hvordan kalder du hjælp på vandet?

Med VHF-radio på kanal 16, som er nød- og anråbskanalen. Den når både i nærheden og kystradioen på én gang, også uden mobildækning. Mobilen og 112 er et godt supplement.

• VHF: Du skal have et radiocertifikat (SRC), som Søfartsstyrelsen udsteder efter en prøve. En radio med DSC skal kodes med bådens MMSI-nummer. Så sender et nødkald med ét tryk, hvem du er, og hvor du er, hvis radioen har GPS.
• Mobil: Hav den i en vandtæt pose, og hav en opladt powerbank med. Mobilen kan løbe tør for strøm eller være uden dækning.
• Nødsignaler: Håndblus, faldskærmsraketter og røgsignaler viser, hvor du er. De har en udløbsdato og skal opbevares tørt og let at nå. Udløbne signaler er farligt affald, så spørg din kommune, hvor de skal afleveres.
• Lygte og lydsignal: En vandtæt lygte bruges til at signalere og blive set, og et tågehorn giver lydsignal.

Nødsignaler og lygter finder du under nødudstyr.

Lænsepumpe, anker og søkort: hvad skal du tjekke?

• Lænsepumpe: Start pumpen, løft svømmerkontakten for at se, at automatikken virker, og rens sien. Hav også en håndpumpe eller et øsekar. Se vores lænsepumper.
• Anker: Stopper motoren tæt på land, er ankeret din bremse. Tjek, at sjæklerne er sikret med ståltråd, og at kæde og line er hele og gjort fast i båden. Tommelfingerregel: Hav 3–5 gange den største dybde i kæde eller 5–7 gange i line. Se guiden hvilket anker du skal vælge.
• Søkort og kompas: Hav kort over dit farvand på papir eller en ekstra enhed og et kompas, der virker uden strøm.

Tjek også lanternerne, før du skal sejle i skumringen. Guiden lanterner på båden viser, hvilke lys din båd skal føre.

Hvorfor skal du lave en sejlplan?

Fordi ingen leder efter dig, hvis ingen ved, at du er savnet. Søsportens Sikkerhedsråd kalder det en livline til land. Fortæl en person i land:

1. hvor du sejler fra og til, og ad hvilken rute,
2. hvem der er om bord, og hvordan båden ser ud,
3. hvornår du regner med at være fremme,
4. hvornår personen skal ringe 112, hvis du ikke har meldt tilbage.

Giv besked, når du er fremme, eller hvis planen ændrer sig. Tjek vejrudsigten før turen, og bliv i havn, hvis vejret er hårdere, end båd og besætning kan klare. Rådets "5 sejlråd" samler det hele: lær at sejle, hold grejet i orden, planlæg turen, hav en livline til land, og brug redningsvesten.

Ofte stillede spørgsmål

Er nødblus lovpligtige, og hvor tit skal de skiftes?

Søsportens Sikkerhedsråd anbefaler nødsignaler i alle både, også i joller. Om der er krav til netop din båd, afhænger af båd og brug, så tjek de gældende regler hos Søfartsstyrelsen. Skift signalerne senest på udløbsdatoen, der står på hvert signal. Udløbne signaler er farligt affald, så spørg din kommune, hvor du kan aflevere dem.

Skal jeg have en VHF-radio i båden?

Det anbefaler vi, og Søsportens Sikkerhedsråd har VHF med på sin tjekliste til motorbåde. En VHF når alle både i nærheden og kystradioen på kanal 16, også uden mobildækning. For at bruge radioen skal du have et SRC-certifikat, og en radio med DSC skal kodes med bådens MMSI-nummer.

Er en mobil nok til at kalde hjælp på vandet?

Ikke alene. Mobilen kan løbe tør for strøm, blive våd eller være uden dækning, og et opkald når kun én modtager. En VHF-radio når alle både i nærheden og kystradioen på én gang. Hav begge dele om bord, og hav mobilen i en vandtæt pose med en opladt powerbank.

Hvad skal der være i førstehjælpskassen om bord?

Den skal dække det, der typisk sker om bord: snitsår, forbrændinger, klemte fingre, forstuvninger og søsyge. Det betyder plaster, forbindinger, sårrens, forbrændingskompres og tape. Husk personlig medicin, og tjek udløbsdatoer hvert forår. Et førstehjælpskursus eller en genopfriskning gør kassen langt mere værd.

Hvilket værktøj og hvilke reservedele bør være om bord?

Det, der skal til for at klare de små fejl, der ellers afbryder en tur. Hav sikringer og pærer til lanterner, en reserveimpeller, tape, strips, en skarp kniv, nøgler og skruetrækkere til motoren og reservebrændstof. En lille båd bør også have en pagaj eller et par årer, hvis motoren går i stå.

Har du spørgsmål?

Mangler du noget fra listen, eller er du i tvivl om, hvad der passer til din båd? Skriv til os via kontaktsiden, og fortæl, hvilken båd du har, og hvor du sejler. Så hjælper vi dig med at finde det rigtige udstyr.